Billy Sjur Ohlsen og Kit Kjærbye

7. januar - 12. februar 2012


Glasmaleri
Billy Sjur Ohlsen

At male er ikke bare at skildre og gengive motiverne, som de ses og opleves med det blotte øje, men også at trænge ind bag det synlige ydre og fornemme de mange dybe og intense lag: Hvor sindets karakterer stikker frem og gror. Og sætter de spor, som i det færdige billede udgør de kunstneriske kvaliteter.

Billy Sjur Ohlsen har med årene nået en egen lethed og forenkling, som rummer både musikalitet og strømme af poesi, der springer som kilder ud af bjergenes former og karske strukturer.

Sjur Ohlsens fundamentale udgangspunkt er det naturalistiske, men kikker man rigtigt efter kan man også se en velordnethed i det kompositoriske, der kun kan stamme fra et bekendtskab med noget mere konkret, måske maleren og vennen Knud Mühlhausen (1909-1990), som Sjur Ohlsen tidligere arbejdede sammen med.
I dag synes hans rumlige landskaber friere og mere abstrakte end nogensinde, men selvom naturen stadig er det bærende i hans værk, så fungerer elementerne derfra mere og mere fragmentarisk i billedernes helhed og æstetik. Al ting er så sanset og nænsomt bygget op, så man skulle tro, han aldrig har arbejdet med andet.

De først mange år hvor Sjur Ohlsen lod sig inspirere af bilkirkegårdens forfald, har han for længst lagt bag sig. Naturen er blevet den vigtigste ingrediens i hans udfoldelser. Han ånder og lever med den. Og hvor meget den betyder for ham, kan man læse her på katalogets titelblad, hvor Sjur Ohlsen slår fast ”At miste forholdet til naturen - er at miste sig selv”, hvor han så har det fra.
Fra kataloget ”Sjur Ohlsen”, tekst Alex Steen

Kit Kjærbye

Jeg er uddannet som maler og kunstpædagog, cand.phil.art fra kunstakademiet i København. Men i dag er det jern, der er mit yndlingsmateriale, og det skal helst skæres, svejses og bukkes så finurlige konstruktioner opstår. Jern er et stærkt materiale, og det kan opleves med det blotte øje, – jeg arbejder med at få jernet til at fremstå let, luftigt og kraftfuldt. Min uddannelse indenfor maleriet, kommer til udtryk ved at tilføje farve på udvalgte dele i konstruktionerne.


Fernisering 7. januar 2012 kl. 14 - 17. Udstillingen kan ses frem til 12. februar 2012.

Åbningstider:
Torsdag - fredag kl. 14 - 17
Lørdag kl. 13 - 17
Søndag kl. 11 - 15
Mandag, tirsdag og onsdag lukket

Velkommen
Historien
Foreningen