Mine minder fra Kunstforeningen Køge Bugt

Af Jens Nielsen, formand 1971-1997 - i anledningen af foreningens 40-års jubilæum 10. juni 2009

Min gamle samarbejdspartner Erling Rydahl sagde engang kærligt, at jeg ikke satte mit lys under en skæppe!

Han havde ret. Det har jeg heller aldrig ment, at Kunstforeningen skulle gøre. Gør man det, så slukkes lyset!
I anledning af foreningens 40 års jubilæum er jeg blevet bedt om at skrive lidt om den.

Jeg stoler så meget på min hukommelse, at jeg helst vil skildre mine egne minder om de år, jeg var formand. Årene 1971-1997.

Da jeg begyndte, var jeg så uforsigtig at sige til pressen, at det ikke skulle være en forening, hvor apotekeren og lægen bare skulle havde rabat, når de købte kunst. Vi skulle ned på jorden. Kunst skulle kunne nydes med en bajer i hånden og ikke kun med et glas supersød sherry.

(jeg behøver vist ikke fortælle, hvad pressen fik det til!)
Vi fik i alt fald ved fælles hjælp en uhyre aktiv forening op at stå.

At nævne alle de bestyrelsesmedlemmer, der var med til at knokle, vil kunne fylde en hel side!
På et tidspunkt fandt vi ud af at arbejde efter en fingerplan:
5 fingre: 1. Billedkunst, 2. Musik, 3. Litteratur, 4. Film, 5 Kulgruppen.

De tre første gir sig selv.

Film i samarbejde med daværende Greve Bio

Kulgruppen arbejdede mere ”politisk” med at forebygge, at de ”rigtige” ødelagde naturen og kulturværdi. (Her var Erling Rydahl mesteren!) Eks.: Greve Borgerhus, Karlslunde mose-området, ”Ren vand i Køge Bugt!” Diskussioner, hvor jeg husker en med kulturminister Niels Mathiassen og repræsentanter fra samtlige partier. Tilfældigvis havde jeg besøg af Jens Jørgen Thorsen, som sammen med mig satte stole op. Det var ”mums” for journalisterne.

Ud over de nævnte grupper kom andre til: Nogle havde egne digte liggende i skuffen. Dem fik vi hevet frem og brugt i bladet samt til oplæsningsaftener. Andre var begyndt at interessere sig i sten og fossiler. Det blev til ”Stengruppen”, der fik sat fokus på Karlstrup Kalkgrav og lavet stenudstillinger flere steder i Danmark.
Under kampagnen ”Flygtning 76” fik vi maleren Finn Pedersen til at lave et litografi, der solgtes til indsamlingen. Endvidere havde vi udsalg af etnografiske ting fra missionærer i Afrika og andre fjerne egne. Vi lavede også specielt blad med første udgivelser af tegninger med flygtninge fra den Spanske borgerkrig. Digte og film-manuskript af Jens Jørgen Thorsen om flygtninge.

Da vores verdenskendte guldsmed Karen Strand viste sig at bo i Karlstrup, begyndte vi sammen med Stengruppen at interessere os for hende og hendes fremtid. Det medførte selvfølgelig udstillinger og senere hjælp med guldsmedemuseet på Møn. Det samme med vor ligeså berømte portrætfotograf Remfeldt fra Havdrup.
Vi har i det hele taget haft mange ”store kunstnere” som faste venner:

Foruden de to: Jens Jørgen Thorsen, Niels Macholm, Tom Krøjer og Ib Geertsen.
Indenfor musikken: Operasanger Peder Severin, vore to lokale harmoniorkestre. Jazzmusikkere som Wild Bill Davison, Red Rodney, Teddy Wilson o.fl.

Vi havde tidligt Erik Clausen og Leif Sylvester Pedersen til at udstille og lave cirkus ved Greve Borgerhus.
Vi lavede endnu tidligere Co-Ritus sammen med Jens Jørgen Thorsen, da motorvejen skulle anlægges. Vi fik lov til at ”smadre” en gård efter at vi havde haft en mand til at sidde på taget mens han spillede ”Nærmere Gud til dig!” på stueorgel. Det var stærkt!

Vi lavede ”Årets udstilling i Danmark” i Køge med en stor samling af Cobra-malerier, der aldrig tidligere havde været vist offentlig. Sammen med Jorns sidste idé: Situationisterne.

Jamen, hvad skal jeg skrive mere? Jeg kunne fylde en bog med alle vore gøremål. Jo, vi bør da lige have med, at Erling og jeg til et valgmøde lavede en valgplakat:” Stem på kulturen. Sæt kryds ved liste?”
Jeg må hellere slutte med, at vi var i gang med skulle bygge et museum for moderne kunst (der ikke måtte være over 15 år gammel), da Københavns Amt snuppede ideen og lavede ”Arken”.

Vi fik så som trøst ”Portalen” og det årlige besøg i Mosede Fort.

Men der ER virkeligt meget at grave frem. Meget, som jeg tror, har betydet en del for hele Køge Bugtområdet.
Apropos det med at grave fortiden frem, så sidder jeg her den 12. marts 2009 og skriver dette. Da posten kommer, er der et brev fra en engelsk geolog Kent Brooks, som Kunstforeningen havde til at holde foredrag om hans guldfund på Grønlands østkyst. Han mindes det stadig, selvom det var så langt tilbage som den 28.feb.1990 Han var også i TV, men blev så forbudt at offentliggøre mere. Det er selv efter 19 år tys-tys. Så det var kun Kunstforeningen og DR, der fik den chance.

Nej, jeg synes ikke Kunstforeningen Køge Bugts medlemmer eller de forskellige bestyrelser behøver at tænke på at sætte nogen skæppe over det, vi har fået udrettet.

Til lykke med de 40 år og fremover kærligst