Bugten 25

Kunstforeningen Køge Bugt afholder 20. september til 12. oktober 2025 en

censureret udstilling i Portalen. Der er fernisering

lørdag den 20. september kl. 14-16.

I alt 69 kunstnere fra hele landet har, med ikke mindre end 256 værker, ansøgt om at blive optaget på dette års udstilling i Portalen, der er den syvende i rækken af denne særlige udstillingsform.

Formålet med den censurerede udstilling, der er gået hen og blevet en tradition i kunstforeningen, ligger i samspillet mellem den ansøgende kunstner, censorerne der bedømmer og antager udvalgte værker samt publikum, der som iagttagere får en oplevelse af, hvor og hvad kunsten er i øjeblikket. Kunstforeningen Køge Bugt ser sig selv som formidleren af denne ’proces’.

Censorerne i Bugten 25 har været billedkunstnerne Annette Sjølund, Mogens Nørgaard og Geert Daae Funder. De har udvalgt 39 kunstnere med i alt 107 værker.

Der er tale om værker indenfor følgende kategorier: Maleri – Grafik – Tegning – Keramik og glas – Foto samt Mix, der giver mulighed for at blande flere kategorier og kunstnerisk udtryk.

Alle er velkommen til at opleve denne spændende udstilling i Portalens smukke galleri. Der er gratis adgang.

Udstillingen er åben fredage kl. 16-18 og lørdage kl. 13-16 samt

søndag den 21. september kl. 13-16

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *