Meddelelser

Lodtrækning for medlemmer

Ved ferniseringen den 22. august havde vi premiere på lodtrækning blandt fremmødte medlemmer af foreningen KKB. Vinderen kunne vælge mellem en flaske rødvin eller en æske chokolade.

Ved de fremtidige ferniseringer i Portalen vil der blive trukket to lodder blandt de fremmødte medlemmer, og hvor de to præmier udgøres af en flaske rødvin eller en æske chokolade.

Har vinderne ikke været til stede på tidspunktet for lodtrækningen, kan de få gevinsten udleveret efter aftale med kassereren på mobil 4013 9999

Hvordan bliver man medlem af KKB

Er du interesseret i at blive medlem af Kunstforeningen Køge Bugt, kan du rette henvendelse til et medlem af bestyrelsen via info@kunstbugt.dk Det kan blandt andet oplyses, at man som medlem af kunstforeningen får 10 % rabat ved kunstkøb på vores udstillinger i Portalen; dog undtaget foreningens Forårsudstilling, hvor man kan mødes med og handle direkte hos den enkelte kunstner. Desuden deltager de fremmødte deltagere, ved den årlige generalforsamling, i en lodtrækning blandt de værker, som bestyrelsen har indkøbt på de afholdte udstillinger, der har været i samme tidsrum.

Som medlem får man hver måned et ‘Månedsbrev’, som har informationer af aktuel karakter om udstillinger o.a.; månedsbrevet udsendes dog ikke i juni og juli måned. Se desuden ovenfor nævnte lodtrækning ved ferniseringerne i Portalens smukke galleri.