Lysets rejse
En kunstnerisk fortolkning af universet
22.august til 12. september 2026
Kunstnergruppen ARTLUMINIS bestående af de to kunstnere Ina Wittbold og Mette Hansgaard har et mål, der består i at skabe en visuel fortolkning af det de kalder ”Ole Rømereffekten”, der bygger bro mellem videnskab og kunst. Det er en udstilling, der reflekterer over lysets mange roller fra den kosmiske skala til livet på jorden.
Der er fernisering lørdag den 22. august 2026 kl. 14
Kunstnerne ønsker at præsentere en unik udstilling, der lader temaet ”Lysets tøven” komme til udtryk i blandt andet malerier og skulpturer inspireret af universet og teleskopet, med forbindelser til både Ole Rømers og den moderne forskning. De har tre inspirationskilder til at indfri deres målsætning:
Rømereffekten, lyset og Universet med bindeled til livet på jorden. “Lysets Rejse” er et eksperimentelt udstillingsprojekt, der forener kunst og videnskab i et poetisk univers. Inspireret af 350-året for Ole Rømers epokegørende opdagelse af lysets hastighed, udforsker projektet, hvordan denne erkendelse fortsat former vores forståelse af kosmos.
I samarbejde med forskere fra Institut for Fysik og Astronomi (IFA), Aarhus Universitet, er målet at skabe en serie af værker, herunder malerier, keramik og potentielle installationsprojekter. Disse værker vil fortolke lysets bevægelse, stjerners rytme og menneskets oplevelse af kosmos gennem forskellige kunstneriske udtryk.
Udstillingen vil præsentere malerier, mixed media, skulpturer og installationskunst. Udstillingen dykker ned i lysets materialitet og dets tøven som en metafor for erkendelse og tid. Udstillingen markerer deres første projekt som Kunstgruppen Artluminis, og denne første udstilling er dedikeret til at fejre Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.
Der vil blive afholdt et ”Artist Talk” arrangement den 29. august kl. 14.-15.30. Hold i øvrigt øje med vores hjemmeside www.kunstbugt.dk, idet der tænkes afholdt et særarrangement i forbindelse med denne udstilling den 4. september mellem kl. 16 og 22.
For øvrige kommende udstillinger henviser vi til vores kalender for 2026.
