Årets første udstilling

Det er maleriets dynamik, det drejer sig om for de 8 kunstnere på udstillingen ”EGET RUM ”. Hver for sig har kunstnerne fundet drivkraften i det malerisk skabende rum. Efter fordybelsen kommer dialogen, spørgsmål på spørgsmål mellem maler og værk, mellem kunstner og betragter, mellem rummet og omverden. Således byder gruppen indenfor med deres forskellige maleriske aspekter på den aktuelle udstilling i Portalen. 

De 8 kunstnere er:

Rosamynte Munch, der belyser menneskers almene hverdagsøjeblikke i rytmiske strøg

Gitte Valentiner-Branth, der fascineres af farven og arkitekturens geometri

Mette Brinch Clausen, der komponerer farveklange i konkrete formater tredimensionelt på træ

Susanne Bang Dahl, der maler figurens bevægelse på fladen i skyggens definerende rum

Inger Bennigsen, der tager afsæt i omsorgen for mennesker og miljø med poetisk flora

Stine Yde, der ser rejsen indefra og ud, og gribes af farten bag bilrudens beskyttende filter

Susanne Luup, der skaber portrætter af almengyldige erfaringer i et pigeliv, et kvindeliv

Ulla Hauer, der udfolder en digitalt-pixeleret scenografi i klassisk-moderne opstillinger

Alle er velkommen til at besøge udstillingen, som giver nogle spændende og anderledes billeder af de rum, der omgiver os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *