Bugten 23

Rosamynte Munch, Untitled 1, billede fra den censurerede udstilling i 2022

Kunstforeningen Køge Bugt afholder 16. september til 14. oktober 2023 sin femte censurerede udstilling i Portalen.

Der er fernisering lørdag den 16. september kl. 14-17.

Formålet med den censurerede udstilling, der er gået hen og blevet en tradition i kunstforeningen, er at kunne præsentere kunst, som kan blive en fortælling om hvilken kunst og udtryksform, der i det givne øjeblik har kunstnernes særlige opmærksomhed.

Fortællingen ligger i et samspil mellem den ansøgende kunstner, censorerne der bedømmer og antager udvalgte værker samt publikum, der som iagttager får en oplevelse af, hvor og hvad kunsten er i nuet. Kunstforeningen Køge Bugt ser sig selv som formidleren af denne fortælling.

På udstillingen kan man opleve 80 værker, der er udvalgt blandt 241 værker, der var indsendt til bedømmelse. Der er tale om værker indenfor følgende kategorier: Maleri – Grafik – Tegning – Foto samt Mix, der blander flere af de nævnte kategorier. 35 kunst-nere fra hele landet står bag disse værker.

Bedømmelse af de ansøgte værker er sket ved en jury bestående af de tre billed-kunstnere Vibeke Glarbo, Ferdinand Krag og Geert Daae Funder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *