KUNSTNERNE I RØRHOLMSGADE

Med denne udstilling ønsker Kunstforeningen alle et Godt Nyår

Gadefællesskabet i Rørholmsgade består af selvstændige kunstnere og kunsthåndværkere med eget værksted, galleri eller atelier. Kunstnergaden i København blev grundlagt i 1994, og i dag er der 21 individuelle kunstnere, hvis største styrke er et bredt udbud af en mangfoldighed af kunstværker herunder malerier, keramik, smykker, glas, skulpturer, tekstil, tasker m.m.    

Fernisering lørdag den 7. januar 2023 kl. 14-17  i Portalens galleri        

Det er kunstnernes hensigt at give et seriøst bud på kunst og kunsthåndværk, og, igennem deres fælles tilstedeværelse i Rørholmsgade, løbende præsentere kunstens og herunder deres egen udvikling. Værksteder, gallerier og atelier er synlige i gadeplan således, at besøgende altid vil kunne se et repræsentativt udvalg af kunstnernes egne og eventuelle gæsteudstilleres værker – også udenfor åbningstiderne.

Gadefælleskabet har ingen godkendelse eller censur, når den enkelte kunstner ønsker at etablere sig i gaden, men det kan være et spørgsmål om at være så heldig at man kan finde et ledigt lokale.

Der er ingen “rød tråd” kunstnerne imellem i gaden, men med deres virke i Rørholmsgade har de skabt en unik gade, der er inspirerende at besøge med både veletablerede og nye kunstnere og kunsthåndværkere.

Kunstnere der medvirker i udstillingen i Portalen er: Anne Lise Evensen – Tine Rinds – Troels Lindberg – Ingrid Møller – Hanne Hermann – Mette Hansgaard – Charlotte Tønder – Charlotte Bjørglig – Birte Claire – Niels Thune Højberg – Susanne Egfjord – Ghita Falch og Tove Balling samt en gruppe af kunstnere samlet i Gallery Lowlands.

Udstillingen varer til 4. februar med udstillingsdage torsdag og fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 13-17

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *